Når I kører af sted med autocamperen med kurs mod jeres dejlige feriested, skal I selvfølgelig have jeres cykler med på turen. Det giver i den grad en frihed, at I kan hoppe på cyklerne, når I vil til den nærliggende by for at proviantere eller vil ud at se jer omkring i nærmiljøet omkring campingpladsen. For at gøre dette muligt er det nødvendigt, at I får monteret en cykelholder på autocamperen, så cyklerne kan spændes fast og ikke ligger og roder inde i vognen.
Både vores Fiamma cykelholder til autocamper og vores Thule cykelholder er cykelholdere i en virkelig god kvalitet. På vores cykelholdere kan du både transportere almindelige cykler og el cykler. Vær opmærksom på, at Fiamma cykelholder har en vægtgrænse på 60 kg., mens Thule cykelholder til autocamper maks. må belastes med 50 kg.
Monteringshøjden på cykelholder PRO C E Bike fra Fiamma kan justeres, hvilket betyder, at den fint kan anvendes på autocampere med bagudvendte vinduer.
Med Thule cykelholder til autocamper får du en motoriseret cykelholder, som gør det noget nemmere både at spænde cyklerne fast og tage dem af igen. Cykelholderen er beregnet til 2 cykler, men det er faktisk muligt at tilkøbe et separat kit, så du kan transportere 3 cykler, hvis du har behov for det.
Der findes mange modeller af cykelholdere, så hvis du er på udkig efter en cykelholder, men ikke finder den i udvalget på vores hjemmeside, så kontakt os. Vi tager gerne en snak om tingene og kan helt sikkert skaffe den cykelholder hjem, som bedst passer til det, du har brug for til din autocamper.
På samme måde, som du beskytter din autocamper med et cover, er det også vigtigt, at du beskytter dine cykler mod vind og vejr, når du transporterer dem i cykelholderen bag på autocamperen. Se derfor nærmere på vores udvalg af cykelovertræk til cykelholder i forskellige størrelser og vælg den, der passer til det antal cykler, du skal transportere. Fås til 2 og op til 4 cykler. Hvis din tur med autocamperen går til Italien eller Spanien, så vær opmærksom på, at det er lovpligtigt at have et advarselsskilt bag på cykelholderen. Bare rolig! Disse advarselsskilte kan du også købe her på ScandiHills.dk
Du kan selvfølgelig altid binde dine cykler fast med snor, men hvorfor ikke forkæle dig selv med diverse fatgørelsesarme og remme, som gør det væsentligt lettere at fastgøre dine cykler på forsvarlig vis. Med f.eks. en Fiamma quick safe bliver cykelhjulet, hvor det skal. Det samme er tilfældet, hvis du spænder cyklerne fast med Fiammas stropper, som har et rigtigt godt spænde. Med remmene slipper du for det mareridt, det kan være at få løst diverse knuder op, når du vil have cyklerne af.