• Fragt fra kun 49 kr. på ordrer under 20 kg
  • Julegaver byttes frem til 31. januar 2023
  • Gratis  Click & Collect
  • Danish
  • Swedish
  • Norwegian
  • Europe
  • Menu
  • Søg

Gas

Du kan finde en gasløsning til ethvert behov, fra de mere tunge udekøkkener med store gasflasker til ultralette og kompakte trekkingløsninger, og endda med mulighed for gasudstyr, der kan bruges ved meget lave kuldetemperaturer. I sortimentet finder du både køleskabe, ovne, brændere og meget andet.

-{{100 - (product.Prices[0].PriceMinWithoutVat / product.Prices[0].FullPriceMinWithoutVat * 100) | number:0}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.ForventetLager1}} {{product.ForventetLager2}}

Gasudstyr til camping og friluftsliv

Derhjemme kan man frit vælge om man vil benytte el eller gas til madlavning, belysning og afkøling. På camping, trekking og hiking er man ofte nødt til at have et alternativ til el, og her er gas helt perfekt. Gasapparater har nemlig den fordel, at de blot skal kobles til en gasforsyning, og så er de klar til brug. Dette gør gasprodukter særdeles mobile, og de er nemme at tage med sig på f.eks. campingferie, spejdertur og meget mere.

Gasvarmer og gasblus til camping, terrasse og køkken

Er pladsen kompakt ved køkkenbordet, og har man ikke mulighed for at have et stort komfur, så er et transportabelt bordkomfur genial. Det fylder nærmest ingenting, og kan nemt pakkes væk igen efter brug, så den ikke optager unødig plads. Det primære brug for et transportabelt gasblus er som oftest på camping, hvor det giver mulighed for at tilberede varm mad, koge vand, osv. Der findes masser af smart tilbehør til gasblus, og er man vild med ristet toast om morgenen, så kan man nærmest ikke undvære en brødrister til gasblus. Du kan også bage brød, kager, m.m. på turen med en gasovn til madlavning, men er man udfordret på pladsen, så findes der også den geniale Omnia ovn til gaskomfur - det er super smart!

Når mørket falder på, kan det nemt blive køligt i forteltet eller i campingvognen. Her er det skønt med en gasvarmeovn, der hurtigt kan varme rummet op igen, så I undgår klaprende tænder og iskolde hænder og fødder.

Hold maden kold med et gaskøleskab

Der er ingen grund til at finde sig i lunkne øl og sodavand og smør så blød som olie, når man camperer. Med et funktionelt og praktisk gaskøleskab kan du nemt opbevare mad- og drikkevarer på køl og nyde sommeren. Nogle modeller er endda også udstyret med en indbygget fryser, så der også er mulighed for at opbevare is, isterninger og meget mere.

Alt det praktiske, når det handler om gas

Som med så meget andet, så er der nogle regler og sikkerhedsforanstaltninger, som man skal være opmærksom på, når man bruger gas.

For at det hele virker korrekt, så er det vigtigt, at man har den korrekte gasregulator, der passer til både gasflasken og apparatet. Ligeledes skal gasslanger tjekkes for revner og utætheder, så der ikke siver gas ud i rummet og udgør både eksplosions- og sundhedsfare. Få gerne fat i en gasalarm, der alarmerer dig, hvis uheldet er ude og den opfanger gas i luften.

Gør det selv med gas

Der er rigtig mange løsninger at vælge imellem når det kommer til gasudstyr. Står grillen bedst langt væk fra gasflasken eller passer koblingen ikke til dit udstyr købt i udlandet. Så kan du lave din egen gasslange. Du kan selv lave gasslanger til lavtryks eller mellemtryks gassystemer. Det gøres ved at du ser i vores udvalg af fittings og finder de fittings der passer. Så vælger du den slange, der har den indvendige diameter som passer til dine valgte fittings. På vores hjemme side er den indvendige diameter oplyst i produktnavnet. Når du har fundet slangen der passer til fittings, skal du have målt hvor lang et stykke du skal bruge. Vi sender altid slanger der er en smule længere end det præcise metermål du bestiller. Vi anbefaler at du altid runder op til nærmeste metermål når du bestiller slange hos os. Det er ærgerligt at ende med en færdig slange der er for kort. Når du har fittings og slange skal du have spænde bånd. Spænde bånd er vigtige at bruge, da de hjælper til at slangen ikke lækker under tryk. Nu har du hele pakken du skal bruge, for at lave præcis den slange du der passer til dit formål. Når du skal til at samle din slange er der mange gode råd at finde. Dine valgte fittings skal gerne passe stramt i slangen. Her kan det være en fordel at smøre let med en flydende sæbe der gør det nemmere at få fittingen i slangen. Det kan også være en fordel at have spændebåndene på slangen før man presser fittings fast i slangen. Når fittings er på plads, spænder man spænde båndet stramt til og sikre på den måde at gassen ikke kan lække ud. Vi sælger slanger både til lavt ryk og mellem tryk. Det er vigtigt at du bruger den rigtige slange for at undgå gasudslip. Er du i tvivl om hvilken slange du skal bruge, er du velkommen til at ringe til os. Vi tager også gerne en snak om hvilken løsning der passer til dit udstyr. 

Kobberrør

Skal du i gang med en mere fast installation af et gassystem i fx din campingvogn kan du bruge kobberrør. Vi har blødt kobberrør som du kan trække og ligge som du ønsker. I vores sortiment af fittings finder du fittings lavet til kobberrør vi har fittings og rør til 8mm og 10mm gas systemer. Når du skal lave en kobberrørsinstallation, skal du igen finde de fittings der passer til dit udstyr. Når du har dem ved du om du skal bruge 10mm eller 8mm rør. Den diameter vi oplyser på kobberrør, er i modsætning til gasslanger den udvendige diameter. Når du skal sætte din samling eller Fitting fast i den ene ende skal du have to dele. Endestykket som du presser ned i kobberrøret og en omløber som først puttes på røret. Når så fittingen er presset i røret førers omløberen op til endestykket og skrues fast. For at sikre tætheden kan du bruge gas forsegling pasta. Du kan også bruge pakketape til gas. Nu kan du tilslutte røret til dit udstyr. Når røret er fastgjort i den ene ende, kan du lægge røret som du ønsker igennem vognen. Blødt kobberrør kan holde til at blive bukket. Men jo mere du bukker røret jo svagere bliver røret. Det er altså en fordel at lave så bløde buer som muligt. Når du har lagt kobberrøret og er klar til at lave næste fitting skærer du røret til. Vi anbefaler igen at du runder op når du køber rør her hos os, så du er sikker på at have nok rør. Vi anbefaler at du skærer røret lidt længere end der skal bruges og så gentager du installationen af din valgte fitting som beskrevet herover.

Smarte regulatorer

Skal du lave ny gas system i din campingvogn bør du se vores udvalg af regulatorer med omskifter. Regulatorerne har et indbygget system der gør at du kan tilkoble flere gasflasker til samme udgang. Systemet bruger så af den første gasflaske indtil den er tom og skifter så automatisk over til den anden gasflaske. Det giver nogle store fordele for dig som har flere ting kørende på gas i campingvognen. Det betyder fx at løber den første gasflaske tør midt om natten, så kan vandvarmer, køleskab og hvad ellers du har der kører på gas stadig være tændt. På den måde kan du næste morgen kan nyde kold mad og et varmt bad og alt den luksus du har i din campingvogn. Og du skal så først skifte gasflasken, når det passer dig. Det gør at du skal bruge mindre tid på at tænke på dit gas og kan bruge mere tid på at nyde ferien. Er du i tvivl om hvad der kan lade sig gøre, når det kommer til gas så ring til os. Vi tager gerne om en snak om hvilken løsning der er rigtig til dit forbrug.