Outdoor

Outdoor, trekking og friluftsliv - der kan være mange ord for det samme. Men hvad er det, der er så sjovt, fedt og oplevelsesrigt ved outdoor livet? Måske er man draget af den smukke og rå natur, måske er det en pause fra hverdagens gøremål og elektronik. Måske synes man bare at det er fedt at presse sig selv til at leve så primitivt som muligt. Egentlig er det vel den oprindelige form for camping. Det er oplevelser i naturen på en mere eller mindre primitiv facon, det er at sove i telt eller hængekøje, spise frysetørret proviant, bruge hovedmyggenet for at undgå de værste insektangreb og meget meget mere.

Uanset hvad din baggrund for at drage ud i den fri natur er, så har vi her på ScandiHills.dk et stort udvalg af outdoor-udstyr til alle dine behov. Og så er der bare tilbage at ønske dig en rigtig god tur!
 


{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}}

Alt i outdoor-udstyr samlet på ét sted

Er du vild med outdoor-livet langt væk fra byens stress og jag, uden to-do-lister og endeløse forretningsmøder? Så er du kommet til det helt rette sted. Her på ScandiHills.dk har vi et kæmpe udvalg af alt, hvad du har brug for af udstyr til friluftsliv, trekking og outdoor eventyr.

"Need-to-have" - Det nødvendige outdoor-udstyr

Der er nogle ting, som man bare ikke kan undvære, når man skal ud i det mere primitive outdoor-liv. Hvadenten man skal bestige et bjerg, på overlevelsestur i vildmarken eller trave igennem en ørken, så er der en række af udstyr, der er essentielt for en succesfuld tur.

Det nok allervigtigste er, at man kan få den mad og vand, som man har brug for. Derfor er det vigtigt, at man har det bedste kogegrej til outdoor med sig, som for det første kan tåle strabadserne, men som også fylder absolut minimalt i rygsækken. Her har vi bl.a. et stort udvalg af de populære Trangia sæt og dertilhørende tilbehør. Når du har kogegrejet på plads, så mangler du bare ild til at få gang i gryderne. Her kan du vælge den helt klassiske løsning med et simpelt bål. Med mindre du er den vildeste Crocodile Dundee, der slås mod krokodiller og slår et bål op med et knips med en flintesten, så er det nødvendigt med lidt hjælp til at få gang i ilden. Her har vi alt fra stormtændstikker til firekits - tag gerne et kig på vores store udvalg af båludstyr. Du kan også vælge den mere praktiske løsning med en gasbrænder til gasdåse, der er klar til brug med det samme.

Hvilken mad skal man så lave med sit praktiske madlavningsudstyr? Du kan jo svinge fiskestangen, jagte vildt eller undersøge skovbunden for insekter, planter og andet godt. Du kan også have forberedt dig hjemmefra med nem og praktisk frysetørret mad. Og der er absolut ingen grund til at rynke på næsen - vores udvalg af frysetørrerede retter er super velsmagende, og du kan få alt fra middagsretter, veganske retter, morgenmad, dessert og frysetørret mælkepulver.

Det næstvigtigste efter mad og drikke er tag over hovedet. Husk derfor at medbringe en tarp - eller et shelter - som det også kan hedde. I bund og grund er det en vandafvisende pressening, som er udformet på en særlig måde, der gør at du ikke får regn og andet ned på dig, når du sover eller opholder dig under tarpen. De beskytter samtidig mod den værste sol, så du ikke bliver forbrændt eller koger over i solen.

"Nice-to-have" - Outdoor-udstyr for øget komfort

Når de basale behov er dækket, og du er sikret overlevelse, så er der masser af udstyr til outdoor, der gør det hele lidt nemmere og mere komfortabelt. Her er noget af det første, man bør overveje, en vandrestav. En vandrestav aflaster først og fremmest ryggen, ben og knæ, når man går meget. Derudover er den særlig god i terræn, da den hjælper dig med at holde balancen. Dertil kan den bruges som spyd til tarpen og meget andet - kun fantasien sætter grænser for dens praktiske egenskaber. Er mørket faldet på, når du er ude og gå, eller har du brug for lys til at læse et kort, så er det skønt med en pandelampe i god kvaliltet.

Nogle vil måske argumentere for, at kaffe er essentielt for overlevelse, men der er ingen tvivl om, at det i hvertfald er lækkert og afslappende med en god kop varm kaffe eller te. Under alle omstændigheder så smager det bare bedst varm, og her får du brug for en god termoflaske, der kan holde på varmen. Her er Stanley termokanderne de absolut bedste på markedet - de er endda så gode at producenten selv tilbyder livstidsgaranti på produkterne.

Hvis du ikke er så meget for at spise med fingrene eller synes det er rart med en tallerken, så har vi en nøje udvalgt samling af service i plastic til outdoor, bl.a. foldekopper, sporks og andre spisesæt.

Når der skal skrues op for hyggen, eller du skal bruge ekstra belysning, så er de flotte flagermuslygter bestemt et kig værd. De fås i alverdens farver, og er også flotte hjemme på terrassen eller altanen.