Pakke- og kompressionsposer til pakning, stuvning og opbevaring af outdoor grej, når det ikke skal bruges eller under transport fra et sted til et andet, kan du finde her. Oftest er det fint med almindelige pakke- og kompressionsposer, men under ekstreme forhold eller under sejlads i kano eller kajak er det et must med vandtætte pakke- og kompressionsposer.
Skal du på tur med rygsækken eller på trekking tur? Så skal du se vores udvalg i pakkeposer og vandtæt opbevaring. Der er ikke noget værre end en overfyldt rygsæk, hvor tingene ligger forkert, så du bliver træt før tid. Det skulle da lige være at komme frem til lejrpladsen og finde ud af, at alle dine sokker er blevet våde på turen. Du kan undgå begge dele ved at pakke i komprimerende poser og pakke din rygsæk vandtæt. Du kan gøre din rygsæk vandtæt på flere måder. Du kan købe et rygsækoverslag, der virker ved at holde vand helt ude af din rygsæk. Ulempen ved denne løsning er, at det er sværere at komme i din rygsæk hurtigt, og alle lommerne på siden bliver også dækket ind, så din vanddunk og dine snacks er svære at nyde på turen. Til gengæld er det en god måde at holde vand ude af din rygsæk på. Når du har et vandtæt overtræk på din rygsæk, så kan du holde selve rygsækkens materialer og stof tørt, hvilket betyder, at din rygsæk bevarer sin lethed og indholdet bliver holdt tørt. Det er rigtig godt, når der enten er kraftig regn eller konstant regn. Her giver det nemlig rigtig god mening at have overtræk på rygsækken. Er vejret til gengæld lidt mere utilregneligt med en smule regn i korte byger, kan det være lidt træls at skulle have et overtræk på. Her kan det være en stor fordel, at alt ens oppakning er i vandtætte poser. Så behøver du ikke at tænke på, om dit undertøj og sokker bliver våde, hvis du går ude i regnen. Pakker du alt, hvad der skal holdes tørt i vandtætte pakkeposer, så kan du spare overslaget helt væk. Det er forskelligt fra person til person, hvordan man vælger at holde sine ting tørre. Du skal være opmærksom på, at intet overslag kan garantere en hundred procent tør rygsæk, da du stadig har rygstykket uden for overslaget. Derfor kan det stadig være en rigtig god ide at pakke det vigteste i vandtætte poser.
Har du elektronik med, har vi et udvalg af vandtætte gennemsigtige poser, der er lavet til kort og elektronik. Det er en rigtig god ide at sikre sig, at telefon og navigationsudstyr ikke kan blive våd og derved gå i stykker. Det er altså en måde at sikre dig, at du undgår en uheldig situation. Vores vandtætte etuier har op til flere lukkemekanismer, der sikrer, at de er vandtætte, når de er lukket. De er lavet til at kunne holde til frost uden at krakelere. Køber du en version med bærestrop, får du mulighed for at fastgøre etuiet, som det passer. Har du feks. etuiet i en sidelomme på rygsækken, er det smart at have bærestroppen fastgjort til rygsækken. På den måde sikrer du, at dine ting ikke kan blive væk eller falde ud af rygsækken.
Er du til kajak, kano eller bådtur, så er vandtætte etuier en nødvendighed. Hos ScandiHills.dk anbefaler vi altid, at du sikrer dine værdigenstande imod uheld, og at dine ting ikke bliver våde.
Når du skal ud at vandre, så er det vigtigt, hvordan du pakker din rygsæk. Du skal have så meget af vægten som muligt tæt på ryggen og gerne i bunden eller midten af rygsækken. Det hjælper til, at rygsækken ikke føles tung, og gør at rygsækken er nemmere at balancere. Når du pakker rygsækken, er det vigtigt, at du fordeler vægten ligeligt imellem de to sider, så du ikke skal korrigere i ryggen, når du vandrer. Kompressionsposer hjælper her, da du kan pakke en passende mængde tøj, komprimere det, og så har du en fast beholder, der ikke roder rundt i rygsækken. Pakker du t-shirts i en og underbukser og sokker i anden, kan du balancere dit tøj i rygsækken og have styr på, hvor det er, når du ankommer til aftenshvil. Bruger du kompressionsposer, får du mere plads til andre nødvendigheder så som spisegrej, brændere eller måske mest vigtigst: kaffemaskinen. Kompressionsposer virker på den måde, at der er en pakkepose. Heri kan du pakke alle de ting, som skal komprimeres, Uden på har du så remme, som du kan spænde ind og fastgøre. Spænder du remmene for meget, kan du risikere at sprænge et bæltespænde. Skulle dette ske, har vi heldigvis spænder, du kan købe løst. Er du en seriøs trekker, anbefaler vi, at du ser på kompressionsposer eller vandtætte kompressionsposer, da det kan gøre turen mere behagelig og pakkeprocessen nemmere.