Bålgryder anvendes mest over bål, deraf navnet bålgryde. Når gryden skal over bålet, kan du enten have en gren eller andet du kan hænge gryden i, men mest praktisk er et treben, som er et metalstativ, hvor man kan placere sin gryde eller pande over bålet.
Se udvalget af bålgryder og bålpander herunder. Se også gerne vores øvrige udvalg af båludstyr, og find lige dét, du mangler.
Elsker du duften af bål? Nyder du at være ude og mærke vind og vejr? Så har du nok prøvet at lave mad over bål før. Det kan gøres på rigtig mange måder. Lige fra det helt simple hvor du har en pind med en skumfidus på, over til det lidt mere komplekse hvor du har en grillrist og hen til det virkelige komplekse grej. Nemlig bålgryder og bålpander.
Når du har en god bålgryde og pande, så er det ingen grænser for, hvad du kan lave af lækre retter over bål. Med en bålgryde kan du lave fantastiske simreretter, og du kan koge tilbehør til det grillet kød. Du kan endda lave sovs og supper. Er du dygtig nok, kan du lave store flerretters menuer på et bål. På samme måde tillader en bålpande dig at lave flere retter. Der er nok mange, der tænker, at når der skal laves f.eks. bøf over et bål, så er det bare at smide bøffen på en grillrist, og så bliver den lavet lækker over bål. Men det kan godt blive lidt kedeligt og tørt. Derfor er der mange, der vælger pølser og marineret kød, når det skal laves direkte over bål. Det gør de blandt andet, fordi den slags kød har nemmere ved at holde på fedtet og væden, når det steger over bålet, og det er med til at give rigtig god smag. Godt kød skal gerne steges på en måde, så det stadig ligger i sit eget fedt og safter. Og her er en bålpande helt fantastisk. Det gør nemlig, at du stadig fx kan smørstege en bøf. En god bålpande kan give nogle helt unikke og fantastiske madoplevelser. Det er desværre de færreste, der har prøvet at spise veltilberedt mad midt i naturen. Med en af vores bålpander kan du skabe en fantastisk madoplevelse for dig og dine midt i skoven.
Når det kommer til bålpander og gryder, så er der flere typer. Men den grundlæggende forskel på de forskellige pander og gryder er i hvilket materiale, de er lavet af og tykkelsen på materialet. Pander og gryder i stål opfører sig meget, som de pander og gryder du kender derhjemme fra. De er lavet i et relativt tyndt materiale. Det gør, at de er hurtige til at opsamle varme fra bålet. Det vil sige, at du kan lave mad på dem på samme måde, som du gør derhjemme. Det er et godt sted at starte, og gryderne og panderne er dejlig lette at have med på tur. Når du begynder på madlavning over bål, skal du være særligt opmærksom på temperaturen, og særligt hvis du bruger stålgryder og pander, da det er nemt at komme til at brænde maden på, hvis du har for meget varme under gryden. Vi har et flot udvalg af gryder i denne stil. Derudover har vi paellapander, som er større og lidt højre pander, der er lavet til at lave den klassiske spanske risret. Har man fået en forkærlighed for denne, kan det kun gå for langsomt med at få købt en ordentlig pande og lære at lave alle de fantastiske variationer. En god paella kan være en god måde at imponere til næste havefest. Og endnu bedre er, hvis du kan stå i haven med gæster og nyde en øl eller et glas rosevin, mens du tilbereder retten.
Den anden version af bålgryder og pander er udstyr lavet i støbejern. Det er den klassiske måde at lave køkkenudstyr til bål. Støbejern har nogle andre kvaliteter i forhold til lave mad end stål. Støbejerns gryder og pander har betydelig mere materiale i sig. Det vil sige, at kanten og bunden er tykkere. Det gør, at selve gryden eller panden kan have meget mere varme i sig. Du vil opleve, at en støbejernsgryde er længere tid om at blive varm, men på den anden side så holder den sig varm længere. Det gør, at du kan lave andre retter, end dem du kender fra køkkenet derhjemme. Vil du lave simreretter over bål, så er en støbejernsgryde helt perfekt. Det giver en anden smag, når man tilbereder mad i en støbejernspande eller gryde. Der findes et utal af opskrifter lavet til støbejernsgryder og -pander. Der er meget klassisk mad, der originalt blev lavet i støbejernsgryder. I vores sortiment finder du også ’Dutch ovens’ også kaldet hollandske ovne. Det er en støbejernsgryde med et låg, der slutter meget tæt. Det er et gammelt køkkenværktøj, der er blevet brugt i flere hundrede år. Du kan også finde et utal af opskrifter til mad lavet i ’dutch ovens’. Faktisk kan du lave alt den mad, du normalt ville lave i en ovn i en ’dutch oven’. Derudover så er vores hollandske ovne rigtig smarte, for deres låg er lavet på en sådan måde, at du kan bruge dem til at stege på. De har simpelthen fødder på toppen og en stegepande form på undersiden. Hvilket vil sige, at du kan flippe låget, og så har du en pande, der kan holde til at stå i bålet. En god støbejernspande eller-gryde har også den fordel, at du kan sætte den i ovnen derhjemme.
Der er nogle retter og særlige tilberedningsmetoder, hvor du starter med at stege ting på en pande, og så sætter hele panden med maden ind i ovnen. Med andre ord så får du altså åbent døren op for en helt ny måde at lave mad på, når du køber en støbejernspande eller gryde. Støbejernsudstyr er elsket af madentusiaster verden over. Og vi håber, at du også bliver fristet til at prøve en god støbejernsgryde eller -pande.
Når det kommer til støbejern, så er der nogle ting, der er godt at vide. For det første er det en god ide at lade panden eller gryden bliver godt varm, før du putter mad i den. Det gør nemlig, at madvarerne ikke brænder sig fast. Når gryden skal gøres ren, kan det oftest klares ved at hælde varm vand i gryden, når den har fået lov at køle lidt. Er dette ikke nok, kan du tilsætte godt med salt i vandet og bringe det i kog. Det løsner de madrester, der måtte have brændt sig fast i bunden. Skal du så ikke bruge sæbe til din gryde? Du kan godt bruge meget små mængder sæbe til din støbejernsgryde. Men for meget sæbe kan ødelægge overfladen i gryden. Det samme kan for meget og for hård skrubning. Er du for hård under rengøring, har du dels spildt tid, for det er meget sjældent nødvendigt at være hård ved en støbejernsgryde, men du kan også bryde den non-stick overfalde, der er lavet fra producentens side. Skulle du være så uheldig, at din gryde har fået brudt sin overflade? Så er det heldigt at støbejernsgryder er fantastisk hårdføre og kan vedligeholdes. Du kan faktisk lave en ny non-stikc overflade. Det kræver kun madolie. Du kan læse på nettet præcist, hvordan du skaber denne klassiske mørke non-stick overflade. Du skal være opmærksom på, at støbejernsgryder er tunge. En vigtig ting at huske når du skal i gang med at lave mad på støbejern, er, at der ikke er et isoleret håndtag på disse pander og gryder. I og med at støbejern er virkelig god til at fordele varmen, betyder det, at håndtagene bliver meget varme. Derfor skal du passe meget på med at holde direkte på gryden eller panden. Professionelle kokke bruger deres viskestykker Men skal du ud i naturen og lave mad på bål, så anbefaler vi, at du køber et par gode bålhandsker med. Med dem kan du håndtere varme gryder uden at brænde nallerne.
Når du vil lave mad over bål, kan det gøres på flere måder. Noget udstyr kan holde til, at du stiller det direkte i bålet. Men det er besværligt og svært at røre rundt i maden, når det er helt inde i bålet. Men ellers er der to mere udbredte måder at holde gryderne i varmen. For det første kan du bruge en grillrist. De kan være særligt gode til at stille en pande på, så den står lige i varmen. Den anden løsning er et bålstativ. Det er en smart løsning, for de har en kæde, som du kan hægte din gryde på. Det gør, at du har kontrol over hvor meget varme, din bålgryde får. Du finder både bålstativ og bålhandsker her på siden.
Kunne du tænke dig at lave mad udendørs? Men skal det være et lidt mindre projekt end en 3-retters menu på bål? Så se vores udvalg af gasbrændere. Her får du et smart lille system, der giver dig mulighed for at lave simple retter. Se også gerne vores udvalg af friluftsservice og -bestik. Her har du gode produkter, der gør det nemt og lækkert at spise sin mad udendørs. Har du spørgsmål til vores bålgryder og pander? Så ring eller skriv til os. Vi rådgiver gerne.