Vand - uanset om det er ferskvand eller spildevand, så skal der være styr på håndtering og opbevaring af det, når du er ude med teltet eller din campingvogn. Her finder du plastdunke til ferskvand, spildevandsopsamlere, slanger, vandhaner, vandpumper, vandfiltre, midler til konservering, rensning og neutralisering af renset drikkevand og meget andet.
Her hos ScandiHills.dk har vi et stort udvalg af forskelligt udstyr til vand. Vi har vandvarmere, vandpumper, vaske, vandhaner, blandingsbatterier, brusere, vandslanger, vandfilter, vandkonservering, ferskvandstanke, vanddunke, frostsikring, desinficering og vandkander. Står du med et projekt, hvor du skal bruge rindende vand, så har vi udstyret og ekspertisen så ring til os, hvis du er i tvivl om, hvordan en løsning skal sammensættes. Vi er stolte forhandlere af RK Reich, Relags, Ranger, Comet, Carbest, Isabella, Fiamma, Lilie, Sea To Summit og Bo-Camp, så vi har noget til enhver smag.
Er du i gang med at renovere autocamperen eller campingvognen, så bør du se vores katalog. Vi har alt, hvad du skal bruge for at få rindende vand i både køkken og WC.
Er det camping køkkenet, der trænger til en udskiftning så se vores udvalg af køkkenvaske. Køkkenvaskene installeres nemt i bordpladen. Vælger du en køkkenvask med låg, har du en smart løsning, hvor du stadig kan bruge hele bordpladen. På denne måde minimerer du spildpladsen. Når du har valgt køkkenvask, skal du købe en vaskstuds, der passer i diameteren af hullet i vasken. Du kan læse på vores produktside for den vaskstuds, du har valgt, hvilken diameter afløbsslange du skal bruge for at tilslutte vasken til dit spildevandsystem. Afløbsslangen kan du naturligvis også købe her hos os. Vi fører Reich spildevandssystem, der er et tysk produceret system, hvor alle dele er produceret utroligt præcist, så hver del passer perfekt sammen. Systemet har mange forskellige dele, så du kan lave præcist det system, der passer til din campingvogn. Et spildevandsystem ender i en spildevandstank. Vi har et bredt sortiment i spildevandstanke, hvor du kan købe i størrelser fra 15 liter og op til 126 liter. Så er spørgsmålet blot, hvor meget plads du vil bruge på tanken i din campingvogn.
Den anden del af køkkenvasken er vandhanen. Vi har et bredt sortiment af vandhaner. Du har mulighed for at vælge enten en koldtvandshane eller en hane med blandingsbatteri. Alle vandhaner, der er designet til brug i campingvogne, har det tilfælles, at vandhanerne har en elektrisk kontakt indbygget i sig. Denne kontakt gør, at du kan tilslutte vandhanen elektrisk til den pumpe, der leverer vandtrykket. Vandhanerne virker altså på den måde, at når du åbner for vandet, så tænder du samtidigt for pumpen. Koldtvandshanerne har den fordel, at de er simple at installere. Du borer et passende størrelse hul i bordpladen ved køkkenvasken og tjekker, at du kan fastgøre hanen her. Du kan se, hvor stort et hul, du skal bore på produktsiden for den hane, du har valgt. Før du sætter hanen fast, skal du have trukket vandslange og ledninger op til hullet. Det kan være en fordel at trække ledninger og vandslange op igennem hullet, så du kan tilslutte vandhanen uden at være klemt af den trange plads, der ofte er i en campingvogn. Først kobler du vandhanen til en vandslange med tryk på. Herefter kobler du ledningen på pumpen og til sidst på batteriet. Så er du klar til at skrue hanen fast i bordet og nyde rindende vand i din campingvogn.
Her hos ScandiHills.dk har vi stort sortiment af blandingsbatterier. Vandhaner med blandingsbatteri har den fordel, at de har en indgang til varmt vand og en til koldt vand samt et batteri, der blander de to indgange, så du kan styre temperaturen præcist. Det gør meget for komfortniveauet i campingvognen at have adgang til varmt vand til feks. opvask, håndvask og lignende. Når du skal installere en vandhane med blandingsbatteri, fungerer det på samme måde som en koldtvandshane men med en ekstra tilslutning til varmt vand. Der er forskel på, hvordan vandtrykket kan leveres. Ved en koldtvandshane kan du bruge en dykpumpe tilsluttet kontakten i hanen. Vælger du denne løsning, tænder pumpen, når du tænder for vandet. Du kan også bruge en trykvandpumpe. Den virker ved at lave et konstant tryk på dit vandsystem. Skal du installere en vandhane med blandingsbatteri, er den normale løsning at bruge en trykvandpumpe til det varme vand. Hos ScandiHills.dk anbefaler vi Uniquick rørsystem til rørføring af både koldt og varmt vand. Uniquick har alle de dele, du skal bruge til at trække rør og slanger praktisk gennem vognen.
Varmt vand i campingvognen er ren luksus, men det kommer ikke af sig selv. Skal du installere varmt vand, skal du bruge en vandvarmer. Der er to muligheder indenfor vandopvarmning: en el vandvarmer eller en gas vandvarmer. Hvis du camperer på campingpladser, hvor du er sikker på at være tilsluttet elnettet, anbefaler vi en Truma el vandvarmer. Når først el vandvarmeren er installeret, er der minimalt vedligehold. Camperer du oftest på pladser, hvor der er 230V, men tager en smuttur ud i det lidt mere primitive en gang imellem, kan en hybrid vandvarmer være det helt rigtige valg. Her har du stadig fordelene ved el vandvarmeren, men har muligheden for varmt vand på de mere primitive udflugter. Hvis du foretrækker, at din campingvogn fungerer mere selvstændigt uden at skulle være koblet til elnettet, så se vores udvalg i gas vandvarmere. Hos ScandiHills.dk anbefaler vi igen Truma, da deres gas vandvarmere har god effekt og er hurtige til at varme vandtanken op.
Under gas vandvarmere finder du også vores sortiment af gasvarmere til udendørsbrug. De er alle transportable og kan give dejligt varmt vand til brug til opvask eller brusebad, der hvor du har brug for det udendørs. Gas vandvarmerne kører alle på flaskegas, som du kender det fra grillen.
Skal du renovere badet i campingvognen, har vi også, alt hvad du skal bruge. Se gerne vores udvalg af vaske designet til badeværelset. Vaskene er meget små, så de tager så lidt plads som muligt. Se ovenfor hvordan du monterer vasken. Til badet har vi et udvalg af brusere. Hos ScandiHills.dk anbefaler vi, at du monterer et blandingsbatteri med tilsluttet varmt og koldt vand. Herfra kan du så vælge den bruser, du ønsker. Når du vælger bruser, skal du være opmærksom på, om den leveres med eller uden bruseslange.
Når du er på udkig efter en ny vandhane eller blandingsbatteri, så er det vigtigt, at du kontrollerer hvilket vandtryk, din trykvandpumpe leverer og sammenligner med, hvor højt et tryk dit vandhane/blandingsbatteri kan holde til. På produktsiden af dit valgte vandhane/blandingsbatteri står der skrevet, hvor højt et tryk den kan holde til. Tilslutter man højere tryk end det oplyste trykvandsbestandig, risikerer man, at batteriet går i stykker. Er du i tvivl om hvordan noget skal bruges eller installeres så ring til os. Vi giver gerne råd om vores produkter.
Uanset om du camperer i Danmark eller tager vognen med på tur til udlandet, så er rent drikkevand en prioritet. Her hos ScandiHills.dk har vi en række produkter, der hjælper dig med at holde din ferskvandstank og system rent, så du kan nyde ferien uden at skulle bekymre dig om vandets kvalitet.
Til almen vedligeholdelse af ferskvandstanke og system skal du bruge en specialiseret vandtankrens. Det er nødvendigt at vaske og gennemskylle systemet mindst en gang om året. Grunden til, at det er nødvendigt at rense systemet, er at det ferskvand, der er i systemet, ikke er nedkølet, så vandet når ofte en temperatur på 20 grader og bliver derigennem grobund for alger og bakterier. Behovet for at rense tank og slanger kan svinge alt efter hvor stor vandtank du har, hvor varmt vejret er, og hvor meget udskiftning der er i vandet. Vi giver gerne rådgivning omkring brugen af netop det middel, du har købt.
Står du i en situation, hvor du har en vandtank, der skal stå med drikkevand i en længere periode, så kan du bruge vandkonserverings tabletter. De stopper alger og bakterier med at gro, så du kan lade vandet stå i tanken i flere måneder og stadig være sikkert at drikke.
Rejser du i udlandet, og er du i tvivl om drikkevandets kvalitet, så tilbyder vi forskellige måder at rense vandet på. Du kan vælge at rense vandet kemisk. Du kan bruge vandrensningstabletter, der fjerner bakterier og vira, så vandet bliver sikkert at drikke. Denne type tabletter må kun bruges i klart vand. For at sikre at du har adgang til klart vand, bør du købe et filter, der kan filtrere partikler og andet fra, så du har klart vand. Skal du bruge større mængder vand, anbefaler vi, at du køber en pumpe med filter. Med sådan en løsning kan du behandle store mængder vand uden besvær. Hvis du rejser i et område, hvor drikkevandet er behandlet med klor, så anbefaler vi, at du køber antichlorine med. Antichlorine fjerner smagen af klor, så du kan nyde vandet, theen og kaffen uden smagen af klor.
Skal du ud at trekke eller på backpacker tur, så kan vores sortiment af vandfiltre hjælpe dig til at komme godt igennem ferien uden mavekneb. Se også vores udvalg af udendørs brusere, der kan pakkes småt i rygsækken. Bruserne giver mulighed for et dejligt solvarmt bad i det fri.
Tiny house, Micro living, downsizing, small living. Uanset hvad du kalder bevægelsen, så er den på vej frem. Der er gået mode i at bygge småt. Der er mange grunde til at vælge Tiny house livsstilen. Det kan være nemmere at overskue kun at skulle passe et mindre hus. Der kan være god økonomi i et Tiny house. Der er også nogle, der vælger et Tiny house på baggrund af miljøet og bæredygtigheden. Er du interesseret i at leve Tiny house livsstilen, og vil du finde dine egne løsninger på el, gas og vand? Så se vores sortiment. Her hos ScandiHills.dk har vi et stort sortiment i vandudstyr. Generelt er produkterne i vores sortiment designet til at være lette og tage så lidt plads som muligt. Så en løsning der er lavet til campingvognen, passer ofte også ind i et Tiny house. Du kan finde løsninger, der passer ind, uanset hvor du har planer om at lægge dit Tiny house. Er det på en kolonihavegrund, hvor du har let adgang til strøm og vand, kan du finde et flot udvalg af vandvarmere, vaske og haner, der passer godt til den mindre plads. Er drømmen at bygge et Tiny house i skoven på en mere primitiv grund, kan du finde mange selvstændige løsninger i vores sortiment, som både kan køre på el og gas. Hos ScandiHills.dk anbefaler vi, at du ser vores sortiment i gasudstyr og køl foruden vand, hvis du er interesseret i Tiny house løsninger. Hvis du er tvivl om, hvorvidt et produkt kunne egne sig til et Tiny house, så ring til os. Vi rådgiver gerne om vores produkter.