• Gratis Click & Collect
  • 30 dages fortrydelsesret
  • Hurtig levering 1-3 hverdage
  • Forsendelse til EU-lande, Grønland og Færøerne 
  • Danish
  • Swedish
  • Norwegian
  • Finnish
  • Menu
  • Søg

Gasbrændere

En gasbrænder er bedst til almindeligt brug, da de er forholdsvis enkle at justere, og leverer fuld varme med det samme. Der er stort set ingen sod, der skal renses af bagefter. Når du har bestemt dig for en gasbrænder er der rigtig meget at vælge imellem, bl.a. fra mærker såsom Trangia, Jetboil, Go System, Optimus eller Campingaz.

-{{100 - (product.Prices[0].PriceMinWithoutVat / product.Prices[0].FullPriceMinWithoutVat * 100) | number:0}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Brændere til gasdåser

Når du skal lave mad på vandreturen eller teltturen, så må det gerne gå stærkt og være nemt uden, at du skal fylde rygsækken op med alt for meget grej. Her er gasbrændere rigtig gode. De bliver stadig mere og mere populære iblandt udendørs folk og vandrer. Det gør de hovedsageligt, fordi de er lette, effektive og nemme at bruge. Du kan samle et sæt til at koge vand og lave små simple retter, der virkelig ikke fylder meget i rygsækken. Skal du fx bruge kogt vand til at lave en frisk kop kaffe, når du er ude at gå en længere tur i naturen, så er en smart lille gasbrænder med kop helt perfekt. Vi har en lang række gasbrændere, der kommer med en kop, du kan fastgøre oven på brænderen. Her kan du vælge imellem flere størrelser både af kop og brænder. Ved nogle af disse typer kan du pakke selve brænder og fod ned i koppen. Du kan se på produktbeskrivelsen, om dette er muligt. Bruger du en lille gasdåse, er der også plads til den i koppen. Det er perfekt til at koge en mængde vand, der passer godt til kaffekoppen og til den frysetørrede mad. Vi har flere brændere, og det kan være svært at vælge imellem dem. For det første bør du altid se på vores produktside præcis, hvad der følger med, når du køber en brænder. Nogle brænder kommer med brænder, kop og støttefod. Andre kommer kun med brænderen. 

Er du helt ny til gasbrændere, så er det værd at overveje at købe en fuld pakke, så du kan komme godt i gang, og ikke ender med at stå på vandreturen og mangle en støttefod eller en passende kop. Når du skal vælge brænder, så bør du se på informationerne på produktsiderne på dem, du synes er interessante. Her finder du blandt andet kogetiden for en eller en halv liter vand. Det fortæller rimeligt præcist, hvor længe et apparat er om at koge en mængde vand. Det kan du bruge til at sammenligne, hvor kraftige brænderne er. Ved de fleste af vores brændere kan du også læse, hvor mange watt energi de leverer, når de brænder. Det kan dog være lidt mere abstrakt at forholde sig til. 

Når du skal vælge gasbrænder så overvej, hvor varmt der er udenfor, når brænderen skal være tændt. Det er nemlig sådan, at gassen i gasdåsen er flydende, og så fordamper den i dåsen, og det er det, der giver gastrykket. Jo køligere der er omkring flasken, jo langsommere sker denne fordampning. Det gør, at gastrykket falder, når du bruger en gasdåse i kølige temperaturer. Det kan falde så lavt, at flammen i brænderen bliver ustabil. Det er selvføledigt uheldigt. Derfor er der lavet regulatorer, der kan modarbejde denne effekt. De giver en mere stabil flamme, når temperaturen falder. 

Skal du ud i naturen, mens der er koldt, bør du også være bevidst om, hvilken gasdåse du bruger. Der er nemlig forskel på blandingsforholdet af gasserne i dåsen. Du kan altså finde gasdåser, som er særligt egnet til kolde forhold. Du bør også overveje, hvordan du kommer til at bruge gasbrænderen. Gasbrændere er populære af en grund. De er fantastiske til at koge vand hurtigt og nemt. Det er for rigtig mange nok. Det gør nemlig, at du kan få varme drikkevarer og få kogt vand til din frysetørrede mad. De fleste madposer kræver mellem 180 og 570 ml vand. Det er overskueligt mængder vand, der skal til. Gasbrænderne kan varme den mængde vand op rigtig hurtigt, hvilket er grunden til, at mange trekkere vælger gasbrænderen. Vil du også have det nemt, når du ankommer til lejeren? Så er en gasbrænder med lav kogetid fantastisk. Men vil du selv lave maden, når du ankommer? Så kan det være en ide at købe en brænder med lavere kogetid eller watt effekt. Det gør nemlig, at dine gasdåser holder længere. Det er ikke så vigtigt, når man kun koger vand, men det er besværligt, hvis man er i gang med en større ret. 

Uanset hvad du skal bruge gasblusset til, så anbefaler vi, at du prøver en af vores gasbrændere ude i naturen. Det er en særlig oplevelse at lave og spise mad i naturen, og her er det okay at snyde og vælge en lækker frysetørret ret. Vil du selv prøve kræfter med at lave maden fra bunden i naturen? Så skal du se vores udvalg af pander og gryder. Her finder du mange gode små køkkenredskaber, der passer i rygsækken.