• Gratis Click & Collect
  • 30 dages fortrydelsesret
  • Hurtig levering 1-3 hverdage
  • Forsendelse til EU-lande, Grønland og Færøerne 
  • Danish
  • Swedish
  • Norwegian
  • Finnish
  • Menu
  • Søg

Spise- & kogegrej

Når man siger kogegrej til outdoor, tænker mange Trangia. Svenske Trangia producerer outdoor grej af virkelig høj kvalitet, og da sortimentet er meget stort, er der med Trangia utallige kombinationsmuligheder. Der er dog masser af alternativer til Trangia; her nævner vi bl.a. Jetboil, Optimus, Esbit og mange flere mere eller mindre kendte mærker.

-{{100 - (product.Prices[0].PriceMinWithoutVat / product.Prices[0].FullPriceMinWithoutVat * 100) | number:0}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Spise- og kogegrej

Når du er ude på eventyr i naturen, kan det ikke undgås, at du bliver sulten. Det kan løses på mange måder. Du kan altid tage en madpakke med hjemmefra. Men skal det være lidt mere spændende, så har vi alt, hvad du skal bruge for at få en kanon mad oplevelse i naturen. 

Trangia

Vi anbefaler en Trangia, hvis du vil have en klassisk madoplevelse. Vi har et bredt sortiment af Trangia sæt, så du kan finde lige præcis, det der passer til dit behov. Vi har til alle behov, uanset om det skal være ultra let, til mange eller stormsikkert. Trangia er smart, fordi sættet kan pakkes, så det fylder utroligt lidt, og når du så skal bruge det, kan det samles på en måde, så du har en brænder i læ. Du får på den måde et effektivt kogeblus at lave din mad på. Du kan vælge imellem spritbrænder og gasbrændere. Her er det meget et spørgsmål om, hvad du selv foretrækker. Trangias produkter er for det meste lavet i aluminium. Der kan være forskel i, hvordan aluminiummet er behandlet. Men du får generelt rigtig meget kvalitet for pengene, når du vælger Trangia. Er du i tvivl om, hvilken mad du kan lave i et Trangia storm køkken, så kan du finde et utal af opskrifter på nettet. Er du kreativ, er der nærmest ingen grænse for, hvad du kan lave. Se også vores udvalg af ekstra udstyr til Trangia, hvor du finder opbevaringsposer, der gør opbevaringen lettere.

Gasblus

Se vores udvalg af gasblus og brændere her. Når du har en smart lille gasbrænder, der kan køre på dåsegas, er du næsten klar til at lave mad på trekking turen. Nu mangler du bare en gryde eller pande for at være klar til at kunne lave mad. Når du vælger en gasblusløsning, får du en del mere at vælge imellem, da det er nemmere at skifte imellem forskellige mærker af gryder og pander. Og der er meget at vælge imellem. Skal du ud på en kortere tur, er et gasblus ideelt. Du kan tilpasse gasdåsen og det grej, du tager med, så du kun har det med, som du ved, du kommer til at bruge. På den måde sparer du på både plads og vægt. Skal du bruge en gryde på din tur, kan du ofte pakke din gasdåse i gryden og så fylder hele sættet ikke meget. Selvom der er meget forskelligt at vælge mellem, kan du stadig også finde hele sæt udviklet til at fungere sammen. Her er der ofte fokus på at få så effektiv en lille kedel som muligt, mens det stadig kan pakkes meget småt.

Træbrænder

Hvis du foretrækker at brænde træ, men gerne vil have et kontrolleret blus at lave mad på, så er der er en genial løsning, der hedder en rocket stove. En rocket stove er i bund og grund et lille brændkammer, som er godt isoleret og har virkelig god ventilation. Det gør, at du kan få fantastisk god forbrænding af det biomateriale, du putter i brænderen. Den gode forbrænding betyder, at du kan få en god varme ud af dit brændsel. Den varme følger så med udluftning op til blusset. Når du vælger en træbrænder, så har du den kæmpe fordel, at du ikke nødvendigvis skal have dit eget brændstof med. Er du på tur i fx en skov, kan du fyre op med pinde, grankogler osv. Når først brændkammeret er blevet varmt, er det imponerende, hvad du kan brænde af. Du kan benytte alt det kogeudstyr, som du ellers vil bruge med enten et spritblus eller gasblus på træbrænderne. Så du kan altså få et blus, som kan bruges selvstændigt, uden at du er afhængig af hverken spritflasker eller gasdåser.

Bål

Vil du lave mad på bål? Så se vores store udvalg af bålgryder og -pander her. VI har nemlig et flot udvalg af udstyr lavet til at tage imod varmen fra et bål. Meget båludstyr er lavet i støbejern. Det har den fordel, at det tager godt imod varmen. Jernet er tykkere end udstyr til fx gasblus. Det gør, at fx en bålgryde kan holde meget mere på varmen, og når først den er blevet varm, så forbliver den varm i længere tid. Det gør gryderne ideelle til at lave større portioner og særligt velegnet til gryderetter, som godt må stå og simre lidt. Det kan være lidt en kunst, men når først du har lært at lave bålmad, kan du også lave fantastisk kød og grøntsagsretter. At lave mad over bål er en fantastisk friluftsoplevelse, og det er en oplevelse, som hele familien kan inddrages i. Der er god hygge i at samles hele familien om bålet, mens man laver maden. Er du interesseret i lave mad over bål, anbefaler vi, at du ser på en trefod til bål.

Frysetørret mad, mere lækker end du tror

Vil du have en løsning, der hverken fylder eller vejer noget? Så skal du se vores udvalg af frysetørret mad. Frysetørret mad er perfekt til trekking turen. Du tilsætter bare varmt vand direkte i posen og venter et par minutter, og så har du lækkert varmt mad. Vi har et stort udvalg af retter, så du kan både få morgenmad og middagsmad. I vores udvalg finder du også lækre retter, som er laktose- og glutenfri, og er du vegetar eller veganer, har vi også et lækkert udvalg til dig. Se også vores kiks, som går rigtig godt til maden eller som snack, mens du er på farten. Der er sket meget inden for langtidsholdbar mad, og frysetørring har vendt hele konceptet på hovedet. Når du køber frysetørret mad hos os, så får du lækre kvalitets råvarer, som er blevet behandlet på en sådan måde, at alt vandet er fjernet, mens alle mineraler og vitaminer stadig er i maden. Vores frysetørret mad er meget økonomisk med, hvor meget vand der skal i hver pose. Det er sjældent, at det er mere en 500 ml vand, der skal til før posen er helt perfekt. Det står på hver pose præcist, hvor meget vand du skal bruge. Det er en stor fordel for dig, når du er på trekking, at der ikke skal bruges ret meget vand, for det betyder, at du ikke skal slæbe så meget vand med på turen. Det betyder også, at du kan varme vandet meget hurtigt op. Hvis du fx har et gasblus med, tager det ikke lang tid at varme en lille portion vand op til kogepunktet. Er du i tvivl om, hvor meget mad du skal have med på trekking turen, er du velkommen til at ringe til os, så tager vi en snak om det.

Når maden er lavet

Der er noget fantastisk over at nyde sin mad i naturen Men det kan godt være lidt mere bøvlet end ved middagsbordet derhjemme. Heldigvis har vi her hos ScandiHills.dk en masse gode produkter, der er lavet til at kunne nyde sin mad i den frie natur. Se vores udvalg af spisesæt. Her får du alt, hvad du skal bruge samlet et sted. Vores spisesæt er designet med en smart høj kant, der gør at maden bliver på tallerkenen, selvom den skulle stå lidt skævt. Du får en smart spork med, der gør, at du kan spise det meste uden at skulle tænke på, hvilket bestik der passer. Vil du have en lidt mere simpel løsning, anbefaler vi den klassiske mugg, som mange nok kender fra spejderlivet. Vi har muggs i både den klassiske form og i en større form, der minder lidt om en skål. Muggs er en klassiker af en grund. Det er et let produkt lavet i hård plast. Muggs har et godt design, der gør at kruset fungerer rigtig godt til at drikke af samtidigt med, at det kan bruges som en spiseskål til alle retter, som ellers skal spises af en dyb tallerken eller skål. Designet er også meget nemt at rengøre og opbevare. Du kan vælge at have muggs på ydersiden af din rygsæk, hvilket er nemt at gøre, da der er et øje i håndtaget, hvor man hurtigt kan putte en strop i. Vi har kopper, som er lavet til udendørsbrug. De har et smart låg, så man kan holde insekter ude og mindske risikoen for, at der bliver spildt.
Her hos ScandiHills.dk har vi også et stort udvalg af bestik til trekking eller turen i naturen. Hvilket bestik, der er godt for netop dig, afhænger rigtig meget af, hvad du skal bruge det til. Spiser du af vores spisesæt, kan en spork være en rigtig fin ide. Det samme kan et bestiksæt være. Det er en fordel at købe bestik designet  beregnet til udelivet, da det ofte er meget let og har en opbevaringsløsning indbygget, så det ikke optager for meget plads og ikke bliver væk fra hinanden. Er planen, at du skal spise frysetørret mad på turen, så anbefaler vi, at du køber en letvægts ske med langt håndtag. Den gør det nemt at komme ned i bunden af posen, så du kan spise dit måltid uden bøvl. Leder du efter klassisk service og bestik, som kan holde til det aktive liv, så se vores udvalg af camping service her.

Drikkevarer

Når du er ude på tur, er det vigtigt at få drukket nok vand. Vi har en række drikkedunke, som alle er designet til trekking og friluftslivet. Vi har drikkedunke med filtre i, der gør, at du kan fylde dunken med vand fra vandløb ude i naturen uden at skulle behandle vandet. Det er en god løsning, hvis du skal ud at trekke langt væk fra vandhaner eller vandposter. Har du dit vand med hjemmefra, har vi et stort udvalg af drikkedunke. Spørgsmålet bliver så, hvilket materiale du foretrækker, at din drikkedunk er fremstillet af. Vi har plastik dunke i hård plast. Den store fordel ved disse er, at du kan se ind i dunken, og at der er mål på siden af flasken. Hermed kan du også bruge din dunk som måleredskab, hvilket er smart, hvis du fx skal varme vand til frysetørret mad. Derudover er dunkene lavet i tårnhøj kvalitet og er designet til at holde i rigtigt mange år. Vi har også drikkedunke i rustfrit stål. Den store fordel ved disse er, at de kan holde drikkevarerne enten varme eller kolde.
Foretrækker du dine drikkevare varme? Så se vores udvalg af termoflasker. Forskellen på en drikkeflaske og en termoflaske er, at termoflasken har et hulrum imellem beholderen og ydersiden, som er under vakuum. Det gør, at varmen ikke kan slippe ud helt så nemt, og på den måde kan du holde dine drikkevarer varme i længere tid. Det virker også for kolde drikkevarer, som du kan holde kølige. Vi forhandler det kendte mærke Stanley, som leverer produkter af en særlig høj kvalitet. Når du køber et Stanley produkt, kan du forvente at kunne bruge produktet i rigtig mange år.

Kaffe på turen

Du kan naturligvis fylde kaffe i termoflasken og på den måde nyde en kop kaffe på din tur. Men er det en længere tur, eller vil du have frisk kaffe, så kan det være en ide at se vores udvalg af kaffeudstyr. Her har vi flere løsninger til dig, der vil have frisklavet kaffe ude i naturen. Vi anbefaler, at du ser Wacaco systemet. Det er en genial måde at kunne få god kaffe uden at skulle medbringe ret meget grej, og du har mulighed for at udbygge systemet til at kunne bruge de velkendte Nespresso kapsler. Fælles for vores kaffeudstyr er, at det ikke selv kan varme vand. Så vil du have varm kaffe, skal du huske at se vores udvalg af gasblus til at varme vandet med.